MakerFest 2023

Vi glæder os til at vise dig noget af alt det vores medlemmer går og laver, og som du selv kan komme i gang med, i Hey Space.
Der ud over har vi inviteret en række andre kreative kræfter fra Hillerød og omegn, som fremviser og sælger nogle af deres værker.

Der er guidede rundvisninger hver time kl. 10:30, 11:30, 12:30, 13:30 og 14:30, så du kan se alt det andet der foregår i Hey Space – træværksted, laserskærer, metalværksted, 3d-printere, elektronikværksted, glasfusion, keramik og meget mere.
Der er sket rigtig meget det sidste års tid.

Workshops som du selv kan deltage i:
– Pynt dit eget krus med Hey Space (75kr)
– Tryk vinyl på en mulepose eller tøj (medbring eget tøj) (75kr)
– Print på næsten alt. Tag en lille ting med som du vil personliggøre, så kan vi printe på den med vores nye UV-printer. Pris alt efter motiv.

I år har vi også et par interaktive installationer som du kan lege med.
– Ninja-træneren (test dine reflekser)
– Sandkasse med topografi – flyt rundt på sandet og se farverne skifte efter højden. Hvis du graver dybt nok kan du endda se en fisk :)

Vi fyrer også op i grillen og du kan få en gratis pølse med brød. Der er gratis juice og en sodavandsis til børnene. Der kan købes øl (bl.a. hjemmebrygget Hey Space øl) og sodavand for billige penge.

Lav dit eget computerspil med Bloxels.

Kornelius hjælper dig med at designe din egen bane og sætter alle dagens indslag sammen til én lang bane.

Ninja-træneren dropper pinde ned fra oven, og du skal nå at gribe dem, inden de rammer jorden. Sværhedsgraden kan justeres, så alle kan være med.

Vi håber at se dig og din familie til en rigtig hyggelig dag i kreativitetens tegn.
Mens du venter er der her lidt stemningsbilleder fra tidligere Makerfester.

I år har vi fået vores egen parkeringsplads, hvor vi har alle boderne, så der er et par pladser at holde på bag Uno-X tanken.

Der er ekstra p-pladser på parkeringen ovre ved slottet.

Der er kun en lille gåtur fra slottet til Hey Space.

Alternativt kører bus 303 lige til døren.

Lokalbanetogene 950R og 960R kører også næsten lige til døren.