Velkommen til Intro til Keramik.
Kurset hjælper dig i gang med keramik, så du kan fortsætte i Hey Space efterfølgende eller derhjemme, hvis du har muligheden.
1. gang (23/10): Vi arbejder med leret og lærer det at kende. Har du selv ønsker til et projekt kan vi i fællesskab finde ud af, hvordan det kan lykkes. Jeg kan også komme med små projekter, hvor der kan afprøves teknikker. Samtidig bliver du introduceret for hvordan vi arbejder i værkstedet.
Ønsker du at lære at dreje, kan jeg også give en intro til dette. Vi har to drejeskiver, og deles om dem.
2. gang (30/10): Vi fortsætter med vores projekter, og pakker en ovn med tørre emner fra sidst til en forglødning, så de er klar til at få glasur næste gang.
3. gang (6/11): Vi giver vores forglødede emner glasurer. Vi kan tale om forskellige teknikker. Vi pakker ovnen og gør klar til en glasurbrænding. Hvis der er tid kan vi arbejde i nyt ler igen.
4. gang (13/11): Vi tømmer ovnen, og taler om de færdige resultater. Måske kan vi lave en lille udstilling i fællesrummet, og/eller tage flotte fotos til Hey Spaces facebookside.
Husk at vi alle hjælpes med at rydde op.
Medbring:
- Ler (der kan også købes ler billigt i Hey Space via MobilePay) Det skal være stentøjsler, ellers bruger vi det ikke.
- Notesbog, hvor du kan nedskrive teknikker og hvad du har brugt af glasurer.
Der skal påregnes et mindre ekstra beløb til forbrug af glasur samt brændinger i keramikovn som afregnes på stedet.
Undervisningsdage: Onsdag den 23/10, 30/10, 6/11 og 13/11 kl. 10:00-14:00
Tilmeldingsfrist: Mandag den 21/10
Maks antal deltagere: 5
Underviser: Helene
Læg en kommentar