Lær at tufte dit eget vægtæppe.
Alle kan være med!
På denne workshop skal du lære tuftekunsten og forvandle alverdens garnnøgler til de fineste små tæpper, som du selv skal designe.
Vi leger med formerne og farverne og materialet. Vi tufter med den hånddrevne Danellanål.
Du vil få en introduktion til håndværket og til nålen samt tips og tricks til den bedste tufteoplevelse. Med dig hjem vil du få dit helt eget, unikke vægtæppe.
Note: tænk gerne på et motiv i forvejen og medbring eventuelt en skitse, hvis du vil sætte dit helt eget præg. Er der bestemte farver du ønsker, medbring da også gerne garn selv, da vi bruger genbrugsgarn og ikke kan garantere at du kan finde lige dén farve du ønsker.
Alberte har desuden inspiration til valg af motiv, hvis du ikke kan beslutte dig på forhånd. Men det anbefales af have gjort sig nogle tanker inden workshoppen.
OBS! Du kan nå at tufte et tæppe på max. 30×30 cm.
Underviser: Alberte
Læg en kommentar