Indlæser Begivenheder

Har du tænkt på hvad du kan bruge dine egne tegninger til?
Vil du lave din egen merchandise?
Eller vil du måske lave en personlig gave?

På dette kursus vil du blive introduceret til at omdanne billeder eller tegninger til klistermærker.
Vi vil gøre brug af programmet ’Sure Cuts Alot’. Medbring meget gerne din egen computer (helst pc) og et USB-stick.
Du kan tyvstarte og have installeret programmet på din pc hjemmefra, på den måde kan du komme direkte i gang efter en kort intro. (Du skal bare installere gratis-udgaven. Med den kan du forarbejdet hjemme fremover og derefter printe via HeySpaces computer hvorpå vi har programmet med licens.)
Herefter vil du lære at bruge vores Cameo til at skære klistermærkerne ud.

Medbring et usb-stick med det billede/de billeder du ønsker at lave til klistermærker. Så vil jeg lære dig at lave skærelinjer, at sætte billederne op i programmet, printe ud og få dem skåret.
Jeg går ind for learning by doing i min undervisningsstil. Det er altså et hands-on kursus, hvor du selv prøver hele processen igennem og kommer hjem med et produkt i hånden.
Efter kurset vil du egenhændigt kunne lave dine egne klistermærker, som du kan bruge som merchandise, personlige klistermærker til at sætte på kort, invitationer, takkekort, en personlig gave og lignende.
Du vil også kunne bruge samme teknik til at lave tatoveringsark, skære i karton, lave billeder med skærelinje til t-shirts, muleposer m.m. Disse ting introduceres på et opfølgende kursus.

Kursusholder: Carina Maria True

Max antal deltagere: 5

Foto af Gris Olmedo on Unsplash

 

Del dette event via

Læg en kommentar

Go to Top