Indlæser Begivenheder

Vi har efterhånden så meget genbrugsmetal i forskellige former at det fylder for meget.

Vi fyrer op i smeltediglen og støber en masse metalbarer og -figurer. Samtidig lærer vi hvad der går godt og hvad der ikke gør.

Har du ikke prøvet at støbe i metal før så kan du i løbet af dagen lære:
-at genkende de metaller du kan smelte om og støbe i (zink, aluminium, messing, kobber og lign).
-forholdsregler ved smeltning af forskellige legeringer.
-hvornår bør du støbe i gips eller sand og kort om forskellen.
-hvordan du polerer og efterbehandler dit færdige emne.

Vi starter omkring middagstid og slutter senest kl. 20. Du er velkommen til at være med i en time eller hele dagen. Kom når du har tid.

Billetprisen dækker udgifter til gas samt en lille figur med hjem. Tag meget gerne noget metal med (ikke-magnetisk) og evt. noget som du tror vil kunne aftrykkes i sand. Se mere her omkring reglerne for formen på et støbeemne (kilde: ravstedhus.dk):

  • Modellen skal kunne holde til at blive trykket ned i det hårde sand, uden at gå i stykker.
  • Modellen må ikke være spinkel, så den efterlader et aftryk af tynde linjer i sandet, da det smeltede metal let skal kunne løbe hele formen rundt, og nå at fylde den ud inden det størkner. Der skal overalt være god passage for metallet.
  • Modellen skal have “slipform”, – dvs. den skal kunne trykkes ned i sandet og trækkes op igen, uden at der trækkes sand med. Dvs. at de lodrette linjer skal være udadgående, medens de vandrette kan være både udad- og indadgående.

Det er et hands-on dag så tag ikke dit pæneste tøj på.

 

Del dette event via

Læg en kommentar

Go to Top