Persondata

Privatlivspolitik

Sådan behandler vi dine oplysninger – kort og ærligt.

Dataansvarlig

Hey Space ApS, Fredensborgvej 41C, 3400 Hillerød, CVR 42894303. Kontakt: info@heyspace.dk.

Hvilke oplysninger og hvorfor

  • Medlemskab: navn, e-mail og telefonnummer, medlemstype, betalingsstatus og evt. familiekobling – for at kunne levere medlemskabet, give adgang og opkræve betaling (aftale, GDPR art. 6, stk. 1, litra b).
  • Billetkøb: navn, e-mail, telefonnummer, hvilke billetter du har købt og om du har bestået et kørekort – for at gennemføre kurset, sende påmindelser og registrere dit kørekort (aftale).
  • Nyhedsbrev og venteliste: din e-mail – kun når du selv har tilmeldt dig (samtykke, litra a). Du kan altid afmelde dig via linket i mailen.
  • Regnskab: køb og betalinger gemmes, fordi bogføringsloven kræver det (retlig forpligtelse, litra c).
  • Sikkerhed og drift: tekniske logfiler (fx IP-adresse) i kort tid for at holde siden sikker (legitim interesse, litra f).

Vi indsamler ikke flere oplysninger end nødvendigt – fx aldrig adresse eller fødselsdato – og vi ser aldrig dine kortoplysninger.

Hvem vi deler med

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger disse leverandører (databehandlere) til at drive Hey Space:

  • Stripe – betaling af billetter, medlemskab og tilkøb.
  • Brevo – afsendelse af mails og nyhedsbreve.
  • Fabman – adgang til værkstederne og kørekort til maskinerne (medlemmer og kursister).
  • Ajax – alarmsystemet (navn på medlemmer med alarmkort).
  • AzeHosting – drift af hjemmesiden og databasen i Danmark.
  • Discord – vores frivillige får korte interne beskeder om ind- og udmeldelser og fejlede betalinger (navn).

Nogle af leverandørerne kan behandle data uden for EU. Det sker med EU's standardkontrakter eller tilsvarende garantier.

Hvor længe

  • Medlemsoplysninger gemmes, så længe du er medlem, og derefter så længe det er nødvendigt for at afslutte medlemskabet – du kan altid bede os slette din profil.
  • Køb og betalinger gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver.
  • Nyhedsbrev og venteliste: indtil du afmelder dig.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i, rette og slette dine oplysninger, til at få dem udleveret, til at gøre indsigelse og til at trække et samtykke tilbage. Skriv til info@heyspace.dk. Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.

Om cookies: se cookiepolitikken.

Senest opdateret 11. november 2026.